Indsatser til voksne

Jf. Serviceloven

Målgruppe


Skal indsatser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer have en effekt, så skal indsatserne være skræddersyet til den enkelte borger. Derfor arbejder vi i OpusCare udelukkende med individuelt tilpassede ydelser.


Vores målgruppe er voksne med nedsat psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Målgruppen inkluderer derfor (ikke udtømt): Udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, misbrug, kriminalitet, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse med videre. Herunder også diagnoser som borderline, skizofreni, autisme, ADHD, mental retardering med videre.


Vi brænder for at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger, ofte med et længere forløb af forskellige indsatser bag sig. Vi flytter ikke borgeren ind hos os, men vi flytter i stedet indsatsen ud til borgeren og tilpasser støtten individuelt ud fra den enkeltes præmisser, ressourcer og forudsætninger.

Akuttilbud SEL § 4, stk. 4

Vi kan tilbyde akut midlertidig placering til borgere, hvor der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud.


Vi skaber et døgndækket tilbud til borgeren, hvor der aftales en individuelt tilpasset indsats, herunder om der er tale om 1-1 eller anden normering.

Støtte i borgerens egen bolig SEL § 85

Vi tilbyder bostøtte i borgeren bolig i op til 24 timer i døgnet. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkeltes behov og leverer konkrete serviceydelser efter myndigheds vurderinger. Er der opsat indsatsformål og indsatsmål, arbejder vi systematisk ud fra disse.


Støtten gives i borgerens eget hjem, og det kan aftales, at borgeren har mulighed for at få telefonisk kontakt hele døgnet.


Borgeren bliver tilknyttet et fast team på et fast antal medarbejdere, så vi sørger for kontinuitet for borgeren. Teamet dækker hinanden ind ved ferie og sygdom, så vidt muligt.

Aktivitets- og samværstilbud SEL § 104

Vi er aktuelt i proces af at etablere et aktivitets- og samværstilbud beliggende i Mariagerfjord Kommune.


Tilbuddet giver mulighed for samvær med andre i samme målgruppe, samt en række aktiviteter herunder praktisk arbejde som svejseværksted, træfældning, havearbejde med videre.


Vi har fokus på livskvalitet gennem samvær og aktivitet - der ikke bare er aktivitet for aktivitetens skyld.